Nyt skib med Sibirisk Lærk

Vi har gentaget succesen og fået sejlet Sibirisk Lærk til havnen i Skive igen. 

Verjet var imod os, men med lidt hjælp fra Skive Havns slæbebåd Krabbe, som isbrydder, kunne skibet lægge til kaj.

Et helt skib med sibirisk lærk. 589 pakker i alt, svarende til 2.500 kubikmeter. Der var med andre ord travlt på kajen foran lagerhallerne ved Wimex i Skive. Skibet skulle tømmes, og varerne skulle have sig en midlertidig plads på havnen, inden de skal videre til trælaster og byggemarkeder i hele Norden.

Har du lyst til at se hvordan det foregår når der kommer et skib med Sibirisk Lærk? Det hele er blevet fanget på video. Klik på den blå knap og få et indblik i livet på havnen.

Klik her

Hvorfor vælge Sibirisk Lærk?

Lærketræ med naturlige indholdsstoffer
Sibirisk Lærk har et meget højt indhold af harpiks, olie og garvesyre. Det gør den sibiriske lærk særlig modstandsdygtig over for vejr og vind og er optimalt for holdbarheden og overflødiggør energikrævende imprægneringer. Træet skal behandles med træbeskyttelse som alt andet træ, for at beskytte mod alger og skimmelsvamp.

Sibirisk Lærk fra Wimex er med andre ord et smukt, holdbart og miljørigtigt alternativ, når det kommer til beklædning, hegn og terrasser.